Mine biler


Jeg har kørt en række automobiler...
...og de bliver mindre og mindre for hver gang. her kan du se, hvad jeg har kørt i og hvorfor!
Iveco 3510 TD
En gigantisk kassevogn med ikke mindre end 15 m3 lastrum! De 100 heste kunne trække vognen helt op på 120 km/t med vind, sol og bakker i ryggen.

Iveco'en var kendt som "Bandwaggon" eller "Vogn 2" og tjente mig og mit orkester flittigt på mange, lange køreture, og der blev holdt mange fester og sovet mange branderter ud i det store lastrum.

En af de mest legendariske ture var "Sprinten Hinsidan" fra Göteborg til Ystad i Sverige, på vej fra Skagen til Bornholm.

Jeg kørte Iveco fra jeg var 20 til jeg var 22...

(Billedet er ikke af min bil, men af en næsten tilsvarende)
VW Transporter
Sikke en bil! Jeg lægger nok aldrig glæden ved at køre varevogn fra mig, og da jeg indkøbte Transporteren i 1999 var jeg 22 år og klar til at tage fat.

Bilen blev brugt til mange ture med bandet i hele landet, og selvom det var en skrabet model, så har den glædet mange gange, og jeg møder den jo stadig ret ofte, da jeg solgte den til "Æ Murer" - en af mine bedste kammerater - i februar 2002.

Indkøbsprisen var kr. 125.000,- hos Mercedes i Holstebro. Mureren købte den herefter for kr. 60.000,-
Suzuki Grand Vitara 2.0 TDi
Min første "rigtige" personbil var alligevel en klon af en varevogn. Jeg var bidt af idéen om en 4-hjuls-trækker, og jeg var reelt ikke i tvivl om, at det skulle være en sådan, der skulle afløse den legendariske Transporter.

Således købte jeg i februar 2002 Suzukien hos Mazda/Suzuki i Struer for kr. 112.000,-. Bilen havde tidligere kørt for Struer Apotek og var indregistreret første gang i februar 1999.

Bilen blev solgt i oktober 2003 i forbindelse med "Projekt God Økonomi", som blev iværksat i forlængelse af købet af huset på Nørrebrogade. Salgsprisen var kr. 92.000,- til en privat køber via Den Blå Avis.
VW 1300 1,2 1984
Så fik jeg endelig min første rigtige personbil, og denne gang blev det et stykke ægte nostalgi, nemlig en VW 1300 "Boble" fra 1984.

Bilen er produceret i Mexico og har kørt for det tyske militær, inden den blev importeret til DK. Er sat 99% i stand og starter som en drøm. Ingen rust i undervognen og om sommeren kører den på originale Porche 911-fælge (den er jo designet af Ferdinand Porche, da han arbejdede for Adolf og drengene)

Anskaffelsesprisen var kr. 28.500,- hos en privat sælger i Ejstrupholm og jeg fik naturligvis monteret MP3-anlæg og højttalere under hattehylden.

Det er lidt en familieting, for både min far, min mor, min morfar og min svigerfar har haft en boble!

Bilen blev solgt til Jens Justs kammerat i foråret 2006 og indbragte kr. 24.000,-
Seat Altea ¨1,9 TDI
Tilbage på gule plader, og jeg har købt min første helt nye bil, hvor jeg selv kunne bestemme den nøjagtige konfiguration.

105 heste, tågelygter, alufælge, fartpilot, 2-zoners klimaanlæg, kørecomputer osv.

Indkøbsprisen i maj 2005 løb op i kr. 180.000,- incl. aftageligt træk - man er vel jyde og boligejer!
2026 © krugzi.dk